DAGBOGSARKIV

Til Forsiden

Nyheder m.v. fra 1. kvt 2012!

29. marts 2012: Endelig kunne vi tage fat på sommersæsonen, og det blev gjort for "fuld skrue" med en vindstyrke op imod 25 m/s - vanskelige forhold for deltagerne.

22.marts 2012: Det var så afslutningen på denne sæsons ISBJØRN og dagens resultater ændrede ikke noget på den samlede stilling (se den). Igen en "fødselsdags-øl", denne gang fra Johannes Hansen. Tak til Johannes Hansen og til lykke med dagen!

15.marts 2012: Fint fremmøde til dagens match 34 medlemmer + 2 gæster, og igen blev der uddelt en "fødselsdags-øl". Tak til Kenn Andersen. Den 13. marts kom vi på sommergreen, og ATS er reguleret i henhold her til se HCP-reguleringen.

09.marts 2012: Se den nye match-kalender 2012

08.marts 2012: Så er det lige før, ISBJØRNEN skal i (sommer) HI, men det er som om, spændingen om førstepladsen er sluppet op, da vi allerede nu har en sikker vinder (se dagens vindere), men kom alligevel og nyd de sidste 2 match-torsdage sammen med den snart aldrende ISBJØRN. Henning Jessen spenderede en "fødselsdags-øl". Tak til Henning

01.marts 2012: 34 spillere til start, dette indikerer en høj mødeprocent for den kommende sæson. Lidt "uro" om mødetid og lodtrækningstid, dog uden det "vilde slagsmål". Egon Lorentzen gød lidt olie på vandene med en "fødselsdags-øl" tak til Egon.

23. februar 2012: Næsten en forårsdag og det var lyst til 18:00 - Det fine vejr gav sig også udslag i meget stor deltagelse til dagens match - 30 deltagere inkl. gæstespillere.

16.februar: Så blev det igen "tålelig" golfvejr, men kun 12 spillere var til start, hvorfor der kun blev spillet i en række.

2.februar 2012: Så er det blevet rigtig vinter og det er f......sørme koldt, så koldt, at selv de mest barske bliver væk fra golfbanen. Lad os nu se på næste torsdag?

26.januar 2012: Bidende koldt, men trods det en gennemført match med relativt lave scores og et deltagerantal på 19 + en gæst John Bjerrum. Og så kom sneen, der kan forhindre golfspillet.

19. januar 2012: Vintervejret lader vente på sig, og forhåbentlig får vi ingen sne, der kan standse golfspillet. Der er desværre noget andet der kommer, nemlig udmeldinger af Torsdagsklubben. Uanset hvad der er årsagen, så er det kedeligt at miste vore trofaste medlemmer. Vi har fået udmeldelse fra: Bent Frandsen, Svend Åge Christensen og Mogens Pedersen.

5. januar 2012: Så har vi taget hul på et nyt år, men ISBJØRNEN fortsætter fra det "gamle år" og dagens vindere kan ses under vindere. Da der kun er spillet 17 huller er dagens deltagere alle blevet tildelt 2 point for det manglende hul 13 sådan som vi har gjort de foregående år. Det var også dagen, hvor vi kunne byde velkommen til en "gammel kending" VELKOMMEN tilbage i vor midte OVE MØLGAARD!

 

Nyheder m.v. fra 2011

22.december: Svag deltagelse i dag, måske på grund af den nært forstående julehøjtid, men husk vi spiller igen på torsdag den 29. december.

15.december: Atter en god "isbjørnedag" uden regn og uden nævneværdig blæst, så er golf en fornøjelse, selv om de gode resultater måske er udeblevet. Kom igen den 22.december, hvor vi atter begynder at gå mod "lyse tider" - herligt!

8.december: I dag var der ingen lodtrækning og spillerne blev sendt ud efterhånden som de mødte frem, der var dog enkelte, der selvbestaltet havde slået ud inden den bookede tid. Det skal vi undgå så vidt muligt af hensynet til andre spillere.

1.december: Det var så den årlige jule(frokost)match, der blev afviklet under lidt (særdeles) dårlige vejrforhold, men det blev alligevel en succes, ikke mindst efter at den overdådige "julebuffet" var blevet indtaget i klubhuset. Tak til Hole In One for rigtig fin forplejning. Vi ses den 8. december igen.

17:november: Så var det slut med at spille direkte fra græsset på fairways, der skal bruges måtter på teesteder og fairways. Af resultaterne fra dagens match synes måtterne at behage spillerne, der var meget flotte resultater, der gav anledning til reguleringer i hcp (se siden).

10.november: Til dagens match var der mødt 31 deltagere og vinderne kan ses her

5. november: Om kort tid vil den samlede oversigt over vinterens isbjørne-resultater blive offentliggjort her på hjemmesiden, hvor den vil være løbende a'jour ført.

4. november: Første match i isbjørnekonkurrencen blev afviklet i fin fin efterårsvejr, og stadig på sommergreen. Matchen blev ledet af den nye Kaptajn Jørgen Andersen på udmærket vis, og han ønskes fortsat held og lykke med jobbet.

30.oktober: Se billederne fra Generalforsamlingen 2011

28.oktober: Generalforsamlingen i Torsdagsklubben blev afviklet i god ro og orden. Formandens beretning og regnskabet blev godkendt. Til ny kaptajn valgtes Jørgen Andersen og de to andre bestyrelsesmedlemmer modtog genvalg. Aftenen sluttede med festmiddag og præmieoverrækkelse - herom senere.

26.oktober: Mødetider for "vintergolf" - ISBJØRNEN - er klar for den kommende sæson.

22.oktober: Deltagerne til finalen i Hulspil er fundet - Heine Madsen distancerede Chr. Spangsberg på 19.hul og Per Fyhn vandt oveer Karl-Johan Husted med 2/0.  

29.september: Så er sommerens "gennemgående" afgjort og resultaterne kan ses her . Resultatlisterne er sorteret i "vinderorden". Har man ikke mindst 8 resultater er man opført nederst på listerne. Dagens match blev ledet af Heine Madsen.

22.september: Slagspil nr. 11 havde samlet 28 spillere. Matchen blev i kaptajnens fravær ledet af Johannes Hansen.

15.september: Slagspil nr. 10 blev afviklet med 29 spillere. Bjarne Borg var vært ved en "lille een" som tak for opmærksomheden ved hans fødselsdag den 4.september.

8.september: EURO SCAN matchen blev i dag afviklet til deltagernes ubetingede tilfredshed. Lidt uheldigt med alt for mange afbud, der gav flere "amputerede" hold. Frafaldene kan ikke skyldes vejret, da vi havde et helt igennem pragtfuldt "golfvejr". Der blev efter matchen serveret en rigtig "herre middag" Stegt flæsk med persillesovs. En rigtig stor tak til Tom Schougaard for det flotte sponsorat.

25.august: På denne torsdag blev matchen om Den Gyldne Putter afviklet med stor deltagelse. Vinderen fra 2010 var forhindret i at være matchleder på grund af emigration. Vinder 2011 blev den samme mand som vandt trofæet den allerførste gang matchen blev afviklet på Fanø i 1987

 

Egon L.Lorentzen

Lars Jørgensen blev "runner up" med det samme pointtal nemlig 37 point. For at finde en afgørelse mellem de to måtte man ned på de sidste 6 huller og her var Egon bedst med 14 point mod Lars´ 13 point. Til Lykke til begge.