Klubbens tilblivelse og udvikling

Stiftelse:

Klubben er stiftet umiddelbart efter åbningen af Kaj Lykke Golfbane - nærmere betegnet den 3. august 1989, og klubbens officielle navn var Men´s Section (TORSDAGSKLUB)
hvilket senere i daglig tale blev til slet og ret ”TORSDAGSKLUBBEN”.

Den første bestyrelse bestod af:

  • Captain   Hans Aage Eg

  • Adjudant Calle Paulssen

  • Adjudant Karl Egon Jørgensen    

Klubben blev stiftet for mandlige medlemmer af Kaj Lykke Golfklub, der var fyldt 21 år, og havde et max. Hcp. på 48 – Gæstespillere var velkomne.

Klubbens formål:

  • at udvikle og dygtiggøre såvel gamle – som nye spillere indenfor golfsporten.

  • at diskutere golf- og etiketteregler og øge medlemmernes viden herom.

  • at kombinere golfspillet og kammeratlig samvær . 

 

Udvikling

I de forløbne snart 20 år har klubbens skiftende ledelser foretaget mindre ændringer i det
grundlag hvorpå klubben blev stiftet, idet klubbens bestyrelse har suveræne beføjelser.

Optagelsesreglerne er blevet ændret (se reglerne) således, at man for at blive optaget i
TORSDAGSKLUBBEN skal være fyldt 25 år og have et  hcp, der giver max 36 slag
Kaj Lykke Golfklubs bane.

Gæstespillere kan højst deltage 3 gange i løbet af en sæson.

Skulle bestyrelsen indbyrdes være uenig er det captains afgørelse, der er gældende, hvilket
også er tilfældet i de ugentlige matcher.

I øvrigt henvises der til TORSDAGSKLUBBENs regler.

Golfbilen MURPHY.

I april måned 2009 anskaffede klubben en golfbil, med det formål at kunne servicere de af Torsdagsklubbens medlemmer, der har besvær med at gå en 18-hullers runde som følge af operation eller sygdom. Køretøjet er købt af Claus Wiechmann, Kollund, der har overtaget den fra den amerikanske filmskuespiller Eddy Murphy. Claus overlod bilen til klubben for den favorable pris af kr. 7000.-, som blev skaffet ved, at hvert medlem solidarisk indbetalte kr. 100,-. Betingelserne for at leje bilen er anført andet sted på hjemmesiden.